Højindustriel moderne mad svækker sundheden
Der er gang
i udviklingen på vores middagsbord: Jordbær til jul,
nye kartofler allerede i juni, vindruer i maj og
broccoli hele året.
Altså må
vi - når vi lige et øjeblik ser bort fra problemer
med overvægt - være kernesunde. Vitaminer, mineraler
og sporstoffer er jo tilgængelige i rigt mål. Men
det er bare ikke tilfældet - vi er faktisk
underernærede. Vi mangler noget trods overfloden,
for der er ikke længere dét i frugt og grønt, som
der var engang.
Forskerne slår alarm. Professor Dr. Heinz Liesen,
som arbejder med forebyggelse og sportsmedicin og
samtidig er specialist i ernæringsspørgsmål siger:
"Vi er nødt til at gå ud fra, at mere end en
tredjedel af alle tyskere fra 50 år og opefter i
stigende grad kommer til at lide af mangeltilstande.
Disse personer er ikke syge, men deres immunforsvar
er svækket. De lider af konstant træthed,
koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser. Kroppen
genopbygger ikke længere. De mangler vitaminer som
f.eks. E-vitamin, sporstoffer og mineraler som
magnesium, zink og selen. Listen er uendelig lang".
Selv
yngre mennesker får for lidt af disse vigtige
stoffer. Liesen siger: "Hos testpersoner i 20-53
årsalderen har vi fundet entydige mangelsymptomer.
Vi skal bruge langt flere vitaminer og mineraler end
tidligere på grund af stress som følge af voksende
pres i arbejdslivet og fritiden og fra miljøet. Vi
slapper for lidt af og drikker for meget alkohol. Én
flaske vin kan f.eks. ødelægge magnesiumbehovet i 2
dage".
Endnu
værre ser det ud for gamle mennesker. På
universitetet i Heidelberg har man undersøgt
ernæringstilstanden hos 300 80-årige. Resultatet:
2/3 led af mangel på vitaminer - frem for alt A- og
C-vitamin. Følgerne: Ud af den gruppe, der led af
denne vitaminmangel, døde der i de følgende tre år
forholdsvis dobbelt så mange som i den gruppe, der
fik tilstrækkeligt md vitaminer.
Ernæringsforskere fra Schwarzwald-Sanatorium Obertal
har foretaget følgende forsøg: På et frugtmarked i
Karlsruhe og i grøntafdelingen i en stor
dagligvarekædeforretning i Freiburg købte man to
helt identiske kurvfulde frugt og grønt som
stikprøver. Kurvene indeholdt broccoli, bønner,
fennikel, gulerødder, kartofler, spinat, æbler,
bananer og jordbær. Disse levnedsmidler blev på et
uafhængigt laboratorium i Karlsruhe undersøgt med
hensyn til vitaminer, mineraler og sporstoffer. Som
sammenligningsgrundlag brugte man de officielle
næringsstoftabeller fra det schweiziske
lægemiddelfirma Geigy.
På den
måde har man f.eks. fundet frem til, at der i 1985
ifølge Geigy var 420 mg af det vigtige sporstof
kalium pr. 100 g i en banan. I indkøbskurvene fra
1996 var der 327 mg pr. 100 gram - altså er næsten
en fjerdedel gået tabt. Til sammenligning ses
værdierne for calcium, folsyre, magnesium,
B6-vitamin og C-vitamin herunder.