Velkommen
INDEX / DIVERSE

NYHEDSARKIV

FDB, DER VAR ENGANG

MENU FAGLIG

MENU MILJØ

FUNKTIONÆR PENSION

LINKS

KONTAKT / INFO

NYT RUNDT OMKRING
COOP IDRÆT
ILLUSTRATIONER

GLASGRAVERING

SØG

NYHEDSARKIV

- Maj 2010 Indkaldelse til ordinær generalforsamling -

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 3F Vestegnen

Onsdag d. 9. juni 2010 kl. 17,30

I kirkebjerg selskabslokaler, Park Alle´ 288, 2605 Brøndby

Der vil være spisning fra kl. 16,30, af hensyn til bestilling af mad er tilmelding nødvendig,
og skal ske til afdelingen senest, Fredag den 4 .juni 2010.  Tlf. 70 30 08 40
eller via www.3f.dk/vestegnen eller din tillidsrepræsentant

 Gyldigt medlemsbevis medbringes. (LO Pluskort)

- 20 April 2010 Klart ja til de nye overenskomster -

Det blev et overbevisende ja til de nye overenskomster: 63,8 procent stemte ja, 36,2 pct. stemte nej. Dermed kan de nye overenskomster træde i kraft – det sker med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2010. Læs mere

- 14 April 2010 3F-afdeling Vestegnen, Ekstraordinær generalforsamling d. 28 april 2010 -

Der afholdes ekstraordinær generalforsamling den 28. april 2010 kl. 16,30 i Kirkebjergsalen, Park Allé 282, 2605 Brøndby

med følgende dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmeudvalg

3. Valg af formand

Forslag til formandskandidater skal være modtaget i afdelingen senest mandag den 19. april 2010 med morgenposten

- 23 Marts 2010  3F-afdelinger siger klar ja til overenskomster / Løndumping bekymrer stadigvæk tillidsvalgte -

OK10: 3F's repræsentantskab anbefaler medlemmerne at stemme ja til mæglingsforslag. Vrede over, at DIS-skibe er undtaget og dermed kan fortsætte løndumping. Læs mere

OK10: 40 tillidsrepræsentanter er enige om, at overenskomsterne ikke sikrer den danske model. Løndumping er den store trussel.
Læs mere
 

- 22 Marts 2010  Overenskomster uden forringelser og med mere tryghed -

LO og DA har efter cirka 100 timers intense forhandlinger nikket til en mæglingsskitse fra forligsmanden.
Læs mere

- Februar 2010 Flere fyres via sms -

Det bliver stadig mere almindeligt at sygemelde sig og fyre folk via sms'en. Man hænger dog selv på den, hvis beskeden ikke når frem. Læs mere

- Decenber 2009 Sikkerheds- ændres til Arbejdsmiljørepræsentant. -

15-12-2009
Udkast til Forslag 'Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø'

ps. Loven træder i kraft 1. oktober 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 7, 10 og 13-16, træder i kraft 26. april 2010.
Læs Udkast her

- Novenber 2009 Resultatet af medarbejdervalg -

27-11-2009 Valgt til bestyrelsen
Claus Solvig med 869 stemmer, som suppleant for Claus Solvig er valgt Michael W. Nilsson med 834 stemmer.

Brian Petersen med 546 stemmer, som suppleant for Brian Petersen er valgt Ann Steckmetz med 760 stemmer.

Følgende opnåede ikke valg
Repræsentantvalget:
Johan Eggebrecht med 500 stemmer, Per Thomsen med 221 stemmer.
Suppleantvalget:
Benny Werner med 492 stemmer.

Stemmeprocenten til valg af repræsentanter var 14% og til valg af suppleanter 13,7%

 Den 3. medarbejderrepræsentant vælges af et valgmandskollegium ved et indirekte valg den 4. december 2009

- Oktober 2009 LEAN -

LEAN. Projektet "prøve" indførelse TVC Albertslund. Læs Her

- Oktober 2009 Medarbejdervalg -

                  Coop Danmarks bestyrelse
             Medarbejdervalg November 2009
sæt X ved Claus Solvig HK og Michael W. Nilsson 3F

Valget afholdes fra d. 9 november til d. 20 november… stemmesedler sendes ud tirsdag i uge 45 med c post, stemmesedlerne ligger så sandsynligvis i vores postkasser fredag eller lørdag uge 45… og så er der kampvalg…


- Oktober 2009 SP-ordningen -

Regeringen vil lukke SP-ordningen 22.10.09
SP-ordningen skal helt nedlægges, og de resterende penge skal udbetales eller overføres til folks egen pensionsordning. Det foreslår regeringen med et nyt lovforslag, der i dag er sendt i ekstern høring.
Forslaget kommer på baggrund af en massiv efterspørgsel på at få udbetalt SP-pengene.
- Udbetalingen af SP har været en kæmpesucces. Regeringens mål var, at så mange som muligt tog imod tilbuddet om at få udbetalt deres opsparing. Det har snart 9 ud af 10 gjort, så det er over al forventning.
Dermed er der så få, der har valgt at lade deres pensionsmidler stå, at vi risikerer, at de resterende penge vil blive spist op af administrative udgifter, hvis man vælger at fortsætte ordningen. Det er ikke i nogens interesse, og derfor vil vi nu lukke ordningen, udtaler beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
Regeringen fremsætter nu et lovforslag, der vil give de resterende kontohavere en fortsat mulighed for enten at hæve deres penge eller at overføre pengene til en anden pensionsordning – afgiftsfrit. De SP-konti, der ikke er hævet senest den 30. april 2010, vil automatisk blive udbetalt.
ATP vil i midten af december udsende et brev til de resterende kontohavere, der forklarer de nye muligheder.

- Oktober 2009. Ny lovgivning om lægeerklæringer -

05.10.2009
Den tidligere lægeerklæring om uarbejdsdygtighed erstattes fra dags dato med en ny type lægeerklæring, som kaldes en ”Mulighedserklæring”. Hensigten er at ledere og medarbejdere fokuserer på den sygemeldtes muligheder frem for begrænsninger på arbejdspladsen. Hermed forbedres muligheden for fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

- Brøndby Ferskvarecenter Fraværspolitik,  Lægeerklæringer -

Lægeerklæringer
Der kræves ikke automatisk lægeerklæring efter et vist antal sygedage. Lederen kan, når lederen skønner det nødvendigt, anmode om en lægeerklæring i henhold til gældende regler i Coop og Funktionærloven. Anmodning om lægeerklæring sker ved brug af Coop standardbrev.

I henhold til § 7, stk. 2 i "lov nr. 396 af den 1. juni 2005 om en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager m.v. "kan virksomheden få en lægeerklæring med oplysninger om hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører".

Coop, kan derfor via medarbejderen bede lægen om at få specificeret, hvilke funktioner medarbejderen ikke kan udføre, f.eks. rygbelastende arbejde, stående arbejde, tunge løft, lette løft osv. - samt hvilke funktioner medarbejderen evt. godt kan udføre uden negativ betydning for helbredelsen.

Kommunen har ifølge samme lov i forbindelse med langtidssygdom bemyndigelse til at bede lægen om endnu mere dybdegående oplysninger. Det er medarbejderens pligt at sørge for at give kommunen de informationer, som kommunen beder om. Såfremt medarbejderne ikke reagerer på forespørgsler fra kommunen i forbindelse med langtidssygdom, kan kommunen vælge at indstille dagpengerefusionen, hvorved Coop ikke modtager dagpengerefusion for medarbejderen, og forsømmelse af denne pligt kan få ansættelsesmæssige konsekvenser for medarbejderen; ligesom medarbejderen ifalder erstatningspligt overfor Coop..

- Maj 2009. Konstituerede Klub bestyrelsesmedlemmer -

Specialarbejdernes klub i Coop Danmark, Storkøbenhavn

Michael Winter Nilsson Formand
Per Krogh Würfel Næst Formand
Kim Jächel Kasserer
Mustapha Kronborg TR
Bjarne H Jensen TR
Michael Henriksen TR
Leon S. Rasmussen SiR Sekretær
Jens Dehn SiK
Ljublinko Novakovis SiK
Birger Løyche SiK
Flemming O. Sørensen
Børge Lund SiK
Arne Bruhns
Willi Fruerled
Ferruh Özdemir
Jørgen Bodholdt

Bilagskontrollanter:
Jørgen Nielsson
Thor Jensen
Bilagskontrollantsuppleant:
Kåre Olsen

- Januar 2009. Fratrædelsesalderen hæves fra 65 til 70 år i Coop -

Fratrædelsesalderen hæves fra 65 til 70 år i Coop

Pr. 1. januar 2009 hæver Coop fratrædelsesalderen fra 65 år til 70 år. Denne ændring omfatter alle ansatte i Coop Danmark A/S, Fakta A/S, Irma A/S og Coop Trading A/S.

Ændringen betyder, at medarbejderne i Coop ikke længere skal fratræde med udgangen af den måned hvori de fylder 65 år, og
den hidtidige mulighed for forlængelse af ansættelsen i op til 2 x 1 år er bortfaldet.

Grænsen er nu i stedet fratrædelse uden yderligere varsel med udgangen af den måned, hvori medarbejderen fylder 70 år. Den enkelte medarbejder kan som hidtil frit selv vælge at fratræde tidligere, ved at sige sin stilling op med gældende varsel.

Ændringen er ledelsesmæssigt besluttet. De eksisterende kollektive aftaler om en fratrædelsesalder på 65 år er samtidig hermed bortfaldet. Coop Faglig (HK, NNF, 3F), Danmarks Leder Organisation og Funktionærforeningen er orienteret om dette – og har taget ændringen til efterretning.

Beslutningen om indførelse af den nye fratrædelsesalder er bl.a. truffet for at bringe reglerne bedre i samhør med Coops Seniorpolitik. Et eksemplar af denne politik er vedlagt til din orientering.

Eventuelle spørgsmål om ændringen af fratrædelsesalderen bedes rettet til HR-afdelingen, Vilkår.

Eventuelle spørgsmål om Seniorpolitikken bedes rettet til din leder.
August 2007. Rygepolitik BrøndbyRygepolitik i Coop Ferskvareterminal pr. 15. august 2007.

Der er nu lovgivet om røgfri miljøer, og Coop Ferskvareterminal vil også være omfattet af disse regler. Coop Ferskvareterminal betragter denne ryge politik som værende gyldig 1 år frem i tiden, hvor efter den tages op til revision.

Der må fremover kun ryges på følgende steder i Coop Ferskvareterminalen:
- i det aflukkede rum foran velfærdsrummet.
- det store Pause rum.
- i pause rummet ved emballage afdelingen.

Der må ikke serveres eller medbringes mad i ryge rummene.

Medarbejdere, kunder, vognmænd & gæster må ikke ryge inden for Coop Ferskvareterminals udendørsområde, dvs. foran vores bygninger.

Det er kun tilladt at holde sine ryge pauser i de normalt tildelte pauser, dvs. man kan ikke holde ekstra pauser for at ryge.

Medarbejdernes overtrædelse af rygepolitikken kan få ansættelsesmæssige konsekvenser; eventuelt i form af bortvisning. Kunders, gæsters og leverandørers overtrædelse af rygepolitikken kan medføre bortvisning fra Coops lokaler.

Denne rygepolitik er godkendt af sikkerhedsudvalget.

Med venlig hilsen

xxxxxx xxxxxxx
HR Chef
 
- August 2007. Lov om røgfri miljøer - 

Den nuværende lov trådte i kraft 15. august 2007. Formålet med loven er at udbrede røgfrie miljøer og det er ikke længere tilladt at ryge indendørs i det offentlige rum. Loven rummer dog en række undtagelser. Det kan være enkeltmandskontorer, i særlige rygerum og rygekabiner.
På skoler som fortrinsvis er til børn og unge under 16 år er det ikke tilladt for eleverne at ryge på institutionens område. I grundskolen må lærerne ikke ryge på de udendørsarealer, hvor børnene opholder sig, men der kan indrettes rygerum. På døgninstitutioner, efterskoler og lign., kan det besluttes, at de unge må ryge i rygerum og på deres egne værelser.
På sygehuse og lign. institutioner kan der i ganske særlige tilfælde tillade patienter og pårørende at ryge.
På plejehjem, botilbud og lign. kan den enkelte beboer beslutte om der må ryges i hans eller hendes private rum.
I den kommunale dagpleje er det ikke tilladt at ryge i lokaler for dagpleje, når der passes børn. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfrie hele døgnet.
Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder med mindre, der er et rygerum eller kabiner. Det kan besluttes at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, der har alkoholbevilling, og hvor der ikke serveres egentlig mad samt hvor serveringsarealet er under 40 kvm.

Til toppen  

 

'www.oz7aik.dk/faglig/  Faglig førstehjælp © Webmaster Jørgen  (Jønne)  Bodholdt  www.oz7aik.dk