TILBAGE FORSIDEN

AFTALESYSTEM

KLUBBER

SU-UDVALGET

SAMARBEJDS-
STRUKTUR

HOVEDAFTALEN

FÆLLESBESTEMMELSER

OVERENSKOMST
2007-2010

TILLÆG TIL
OK 2007-2010

OVERENSKOMST
2010-2012

TILLÆG TIL
OK 2010-2012

HOLDDRIFTSAFTALEN

§9-AFTALE

TRYGHEDSAFTALE

                                                                                HOVEDAFTALEN MELLEM

                                                                        LANDSORGANISATIONEN I DANMARK

                                                                                                      OG

                                            BRUGSFORENINGSBEVÆGELSENS ARBEJDSGIVERORGANISATION

                                                                SAMT BILAG 2. UDGAVE ALBERTSLUND 2007



INDHOLDSFORTEGNELSE

Hovedaftalen mellem Landsorganisationen i Danmark og Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation.

Hovedaftale af 1973 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Norm for regler for behandling af faglig strid.

Forretningsorden for afskedigelsesnævnet mellem Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation (BBA) og
Landsorganisationen i Danmark (LO)

Afskedigelsesnævn

Aftale om uddannelsesfonden

HOVEDAFTALE mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og
Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation (BBA)

(af 10. maj 1990 med ændringer af 22. april 1993 og 27. marts 2007)

Parterne er enige om at understrege betydningen af det bedst mulige samarbejde mellem på den ene side BBA og på den anden
side LO, de enkelte fagforbund og de i BBA’s medlemsvirksomheder beskæftigede lønmodtagere.

Under forudsætning af, at BBA fortsat ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening, aftales følgende:

§ 1

Som retligt grundlag for nuværende og fremtidige overenskomstforhold tiltrædes Hovedaftalen af 31. oktober 1973 mellem Dansk
Arbejdsgiverforening og LO med ændringer af 1. oktober 1992. I forholdet mellem Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund i Danmark og BBA henvises tillige til protokollat af 22. april 1993.

§ 2

Stk. 1

Inden for de bestående overenskomstområder erklærer BBA ikke at ville slutte overenskomst om løn- og arbejdsforhold med
fagforbund, som ikke er medlemmer af LO.

Stk. 2

I tilknytning til den ret, der tilkommer BBA i henhold til Hovedaftalen af 31. oktober 1973 mellem Dansk Arbejdsgiverforening
og LO (med ændringer af 1. oktober 1992), § 5, jf. ovenfor § 1, vedrørende organisationsfrihed for overordnede funktionærer
("arbejdsgiverens tillidsmænd"), vil BBA undlade at kræve, at medarbejdere, der indtager sådanne stillinger, ikke står som
medlem af en faglig organisation under LO.

Stk. 3

I samme forbindelse afstår LO og de under LO stående fagforbund fra at forhandle løn- og arbejdsvilkår for medarbejdere,
der er omfattet af Hovedaftalens formandsbegreb, uanset disse medarbejdere måtte være medlem af et fagforbund under LO.

§ 3

Stk. 1

Overenskomster om løn- og arbejdsforhold oprettes mellem Landsorganisationen i Danmark, respektive de enkelte fagforbund
og BBA. Fagorganisationerne skal ved forhandlinger i så stort omfang, som det er muligt, stille det nødvendige
sammenligningsmateriale til rådighed, således at BBA i de enkelte overenskomstforhold ikke er stillet ugunstigere end gennemsnittet
af sammenlignelige virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening eller anden arbejdsgiverforening, som de respektive
overenskomstparter er enige om.

Stk. 2

Sammenligninger skal ske for overenskomstområder som helhed i enhver henseende.

Stk. 3

Arbejdsretten afgør om et overenskomstområde er rette sammenligningsområde.

Bedømmelsen af sammenligninger af niveau og udvikling med hensyn til løn og øvrige arbejdsforhold sker ved et af parterne
i henhold til særlig aftale nedsat fast nævn (sammenligningsnævnet). Parterne er i nævnet repræsenteret med hver to personer.
Opnås der i nævnet ikke enighed i konkrete sager tiltrædes nævnet af en opmand. Nævnet kan alene træffe afgørelse om
sammenlignelighed, jf. stk. 1, og nævnets afgørelse er bindende for parterne, i det pågældende overenskomstforhold.

Stk. 4

Kollektive kampskridt kan ikke iværksættes, medmindre det forinden er endeligt afgjort, at dette er foreneligt med stk. 1.

§ 4

Norm for Regler for behandling af faglig strid er gældende i alle forhold, jf. lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten, § 22.

§ 5

Enhver af parterne har ret til at indklage den modstående part for Arbejdsretten i henhold til lovens bestemmelser herom.

§ 6

Parterne er enige om, at det i henhold til Hovedaftalen af 1. oktober 1992, § 4, omhandlede nævn (afskedigelsesnævnet)
består af 2 medlemmer udpeget af BBA, 1 medlem udpeget af pågældende fagforbund og 1 medlem udpeget af LO.

Nævnets medlemmer udpeger en formand og opmand, som skal opfylde betingelserne for at udpeges til dommer ved de
ordinære domstole. Opnås der ikke enighed om valget, anmoder parterne Arbejdsrettens formandskab om at udpege opmanden.

§ 7

Nærværende hovedaftale træder i kraft den 1. maj 2007 og afløser hovedaftalen af 1. maj 1993.

Hovedaftalen kan opsiges med 9 måneders varsel til en 1. januar, dog tidligst 1. januar 2009.

Albertslund, den 27. marts 2007

Landsorganisationen i Danmark Brugsforeningsbevægelsens

Arbejdsgiverorganisation



HOVEDAFTALEN AF 1973 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark

(med ændringer af 1. oktober 1992)

§ 1

Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt
under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationerne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller
indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig inden for hovedorganisationernes
organisatoriske rammer. Som organisationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaftale
bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisations-tilhørsforholdet og således ikke ud fra
faglige motiver.

§ 2

Stk. 1

Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den
er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel herfor i
"Norm for regler for behandling af faglig strid" eller i kollektiv overenskomst. Sympatistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt
 etableres i overensstemmelse med aftaler og retspraksis.

Stk. 2

Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter
vedkommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3.
Undtaget herfra er alene arbejdsstandsninger i de i "Normen", § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.

Stk. 3

At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejdsstandsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations
forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og
der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning, mindst 7 dage forinden
arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsning nedsættes de ovenfor anførte varsler
til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage.

Stk. 4

Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisationer samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er
forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridig arbejdsstandsninger og, hvis
overenskomst-stridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til ophør.

Stk. 5

Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes.

Stk. 6

Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstager-
eller arbejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den udenforstående ikke ydes nogen ved denne overenskomst
forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksomhed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne
eller i en under disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning,
eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet.

§ 3

Stk. 1

Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal respekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisationer
under vedkommende hovedorganisations ansvar.

Stk. 2

Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgøres af Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade
spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelser om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift.

§ 4

Stk. 1

Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i
samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk
Arbejdsgiverforening til enhver tid gældende aftaler.

Stk. 2

Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et bestemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres,
uden at vedkommende arbejds-giver godtgør arbejdstagerne det derved eventuelt opståede økonomiske tab. Uoverensstemmelser
herom afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.

Stk. 3

Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor
behandles efter nedenstående regler. Hovedorganisationerne anbefaler, at sager om påståede urimelige afskedigelser behandles
hurtigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt
være afsluttet inden udløbet af pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

a. Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst
9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til afskedigelsen.

b. Hvis man fra arbejdstagerside hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold,
kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. Den lokale
forhandling skal være afsluttet inden for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse.

Såfremt arbejdsgiveren har afgivet åbenbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen,
regnes ovennævnte frist fra det tidspunkt, hvor arbejdstagersiden blev eller burde være blevet bekendt med de korrekte oplysninger.
Den lokale forhandling skal dog være afsluttet inden 3 måneder fra underretning om afskedigelsen.

c. Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videreført,
omgående optages forhandling mellem organisationerne.

d. Opnås der ikke herved enighed, har det interesserede fagforbund (eventuelt central-ledelse) ret til at indgive klage til et af
hovedorganisationerne nedsat Afskedigelsesnævn. Klagen skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat og den modstående
organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter afslutning af organisationernes forhandling. Regler om Afskedigelsesnævnets
sammensætning og sagsbehandling fastsættes i en forretningsorden for nævnet.

e. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i
arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan nævnet efter påstand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem
virksomheden og arbejdstageren har lidt væsentlig eller må antages at ville lide væsentlig skade ved en fortsættelse af
ansættelsesforholdet. Finder nævnet, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges
der påstand om godtgørelse for en urimelig afskedigelse, jfr. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den
pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og ancienniteten af den uberettiget
afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke over-stige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers
gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år.

f. Såfremt der for Afskedigelsesnævnet indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den
afskedigede i henhold til lovgivningen har en anden retsstilling end i henhold til Hovedaftalens bestemmelser, skal Afskedigelses-nævnet
efter påstand herom fra klageren lægge den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

§ 5

Stk. 1

Funktionærer, som i forholdet over for de øvrige lønmodtagere er arbejds-givernes tillidsmænd, kan af arbejdsgiveren efter samråd
med den pågældende kræves holdt uden for medlemskab af en arbejderorganisation.

Stk. 2

Den arbejdsgiveren i medfør af stk. 1 tillagte ret kan ikke gøres gældende, alene fordi en arbejdstager ansættes på funktionærvilkår.

Stk. 3

De interesserede arbejdslederorganisationer bør have adgang til at være repræsenteret på de møder, der afholdes om
uoverensstemmelser angående ovenstående bestemmelser.

PROTOKOLLAT

Parterne er enige om, at såfremt hovedaftalens § 5 skulle vanskeliggøre organisatoriske ændringer på arbejdsmarkedet, er man
indstillet på at drøfte en løsning heraf.

§ 6

Stk. 1

Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af
selskabsretlige og andre aftaler eller indehavelse af anparter eller aktier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af
virksomheden.

Stk. 2

Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der ud over ejerskabet vægt på, om den pågældende medejer kan
afskediges i henhold til almindelige ansættelsesretlige regler.

§ 7

Stk. 1

Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øvrige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt.

Stk. 2

Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden
overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i § 2.

§ 8

Stk. 1

Hovedorganisationerne er enige om, at der bør indføres tillidsmandsregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforholdets
karakter gør det muligt.

Stk. 2

Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende bestemmelser i den kollektive overenskomst, kan arbejdsforholdet,
medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen ved
fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge og afsluttes hurtigst muligt.

Stk. 3

Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvingende grund hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i
varselsperiode, jfr. stk. 4, før dennes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for
at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge.

Stk. 4

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslingspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvilken
tillidsrepræsentanten er valgt. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsentanten krav på det almindelige opsigelsesvarsel, der er gældende
ifølge den kollektive overenskomst.

Stk. 5

Agtes en tillidsrepræsentant forflyttet, således at hvervet ikke længere kan varetages, gælder samme retsstilling som ved afskedigelse,
jfr. stk. 2, 3 og 4.

§ 9

Stk. 1

Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde mellem organisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i
virksomhederne gennem samarbejdsudvalgene eller andre egnede organer.

Stk. 2

Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og
uddannelse tillader ham.

§ 10

Stk. 1

I tilfælde af påstået brud på denne Hovedaftale såvel som, hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kollektiv
overenskomst indgået af hovedorganisationerne eller af deres medlemmer, skal der, inden klage indbringes for arbejdsretten,
afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken.

Stk. 2

Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jfr. § 2, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes
omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. I øvrige tilfælde afholdes fællesmøde snarest muligt. Den
begærende part kan forlange, at fællesmøde afholdes inden 7 dage.

Stk. 3

Begæringen om fællesmøde skal i videst muligt omfang angive sagens omstændigheder og relevante bilag vedlægges begæringen.

Stk. 4

Såfremt parterne er enige herom, kan det berammede fællesmøde afholdes telefonisk.

Stk. 5

På fællesmødet skal de til grund for uoverensstemmelsen liggende omstændigheder klarlægges og forsøges løst. Der udarbejdes
referat af møderne, hvoraf parternes standpunkter fremgår.

§ 11

De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksomheder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra
de forpligtelser, disse ved nærværende hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne hovedaftale er
bortfaldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne.

§ 12

Stk. 1

Hovedaftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. januar, dog tidligst 1. januar 1995. Den af
hovedorganisationerne, der måtte have ønske om ændringer i Hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen underrette
modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen.

Stk. 2

Er forhandlinger om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. januar, gælder
Hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet over-skrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og den
bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.

Protokollat

Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger bør undgås, og om, at organisationerne aktivt skal bidrage hertil, jfr.
herom Hovedaftalen i øvrigt.

Hovedorganisationerne er enige om snarest at søge udarbejdet nærmere retningslinjer for afholdelse af fællesmøder.

København, den 1. oktober 1992

For Landsorganisationen i Danmark For Dansk Arbejdsgiverforening

(sign. Finn Thorgrimson) (sign. Niels L. Thygesen)



Bilag til Hovedaftale af 10. maj 1990

P R O T O K O L L A T

Ved forhandling d.d. har nedennævnte parter aftalt ændringer i hovedaftale af 4. marts 1982.

Parterne er enige om, at ændringerne i § 3 samt det særlige protokollat af dags dato om sammenligningsnævnet sigter på
gennemførelse af det, der er aftalt med FDB’s skrivelse af 12. marts 1990 og LO's skrivelse af 20. marts 1990.

Den nye hovedaftalebeskyttelse skal dække de virksomheder i FDB, som ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, og den er til
rådighed for tiltrædelse i Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening/Storbutikkernes Forhandlingsudvalg.

Protokollat af 10. maj 1982 mellem HK og FDB ajourføres ved særskilt forhandling mellem disse parter. Den tekniske tilpasning af
hovedaftalens §2, stk. 4, til resultatet af disse forhandlinger foretages herefter af FDB efter forudgående kontakt til LO.

Albertslund, den 10. maj 1990

Landsorganisationen i Danmark Fællesforeningen for

Danmarks Brugsforeninger

(sign. Erik Balle) (sign. Per Skov)



Bilag til Hovedaftale af 10. maj 1990

Afskrift af brev fra FDB til LO dateret 12. marts 1990

Landsorganisationen i Danmark
Rosenørns Alle 14
1970 København V

Albertslund, den 12. marts 1990

Vedr.: Hovedaftalen mellem FDB og LO

Som aftalt skal vi herved under henvisning til vort forslag af 19. december 1989 og senere bemærkninger præcisere de ændringer,
vi finder nødvendige for at det vil være forsvarligt for FDB fortsat ikke at være medlem af en arbejdsgiverforening:

1. Den nye hovedaftalebeskyttelse skal dække de virksomheder i FDB, som ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, og den bør
være til rådighed for tiltrædelse i Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening/ Storbutikkernes Forhandlingsudvalg.

2. Beskyttelsen skal vedrøre løn- og arbejdsforhold bredt, dvs. samtlige de elementer, der indgår i overenskomstfastsættelse.

3. Beskyttelsen skal være til stede i de situationer, hvor vilkårsfastsættelse foregår efter det eksisterende system. Der vil således især
være tale om beskyttelse i relation til udvikling og niveau i forbindelse med overenskomstfornyelserne. Der etableres ikke nye
anledninger til vilkårsfastsættelse.

4. Afklaring af sammenlignelighed med de respektive sammenligningsområder under Dansk Arbejdsgiverforening skal ske for
overenskomstområder som helhed.

5. Hovedaftalebeskyttelsen skal indebære, at virksomheder, der er omfattet af hovedaftalen, ikke kan mødes af kampskridt i
forhandlinger på et overenskomst-område, hvor vilkårene gennemsnitlig er på eller over niveau i forhold til de gennemsnitlige vilkår
på det relevante sammenligningsområde.

6. De praktiske forudsætninger for arbejdsretlig anvendelse af hovedaftalens beskyttelsesregel skal være til stede. Vort forslag er
fortsat, at der sammen med de øvrige ændringer i hovedaftalen etableres et sammenligningsnævn.

7. Nævnet skal bindende kunne tage stilling til spørgsmål om sammenlignelighed, men skal ikke have beføjelser herudover.

Vi er åbne over for, at nævnet i overenskomstforhandlingerne tages i brug på initiativ fra medarbejderside, hvis vilkårene på det
pågældende overenskomstområde antages at være på et gennemsnitligt lavere niveau end på sammenligningsområdet.

Foretages der disse ændringer i vort hovedaftalesystem, vil vi kunne anbefale bestyrelserne i de berørte selskaber, at de ikke går ind
som medlemmer af en arbejdsgiverforening.

Med venlig hilsen

(sign. Per Skov)



Bilag til Hovedaftale af 10. maj 1990

Afskrift af brev fra LO til FDB dateret 20. marts 1990

FDB’s direktion
Roskildevej 65
2620 Albertslund
København, den 20. marts 1990

Vedr.: Hovedaftalen mellem LO og FDB

Under henvisning til de mellem FDB og LO førte forhandlinger, korrespondance m.v. angående ovennævnte, skal LO meddele, at
vort forretningsudvalg på sit møde den 16. ds. godkendte de af FDB, i skrivelse af 12. marts 1990 bilagt forslag af 19. december
1989, oplistede ændringer i vort hovedaftalesystem.

LO går herefter ud fra, at FDB's direktion anbefaler bestyrelserne i de berørte selskaber, at de ikke går ind som medlemmer af en
arbejdsgiverforening og skal foreslå, at der umiddelbart efter bestyrelsernes behandling af sagen etableres et møde mellem LO og
FDB om den praktiske gennemførelse af ændringerne i hovedaftalesystemet.

P. F. V.

(sign. Hans Jensen / Erik Balle)

Bilag til Hovedaftale af 22. april 1993

M Ø D E R E F E R A T

Inden for rammen af reglerne i § 3 i hovedaftale af 22. april 1993 har parterne aftalt følgende vedrørende Sammenligningsnævnet:

1. Nævnet består af

2 faste repræsentanter udpeget af LO

2 faste repræsentanter udpeget af FDB

Herudover tiltrædes nævnet af en opmand i sager, hvor der ikke opnås enighed mellem nævnets faste medlemmer.

2. Nævnet afgør endeligt, hvorvidt sammenlignelighed foreligger. Opnås der ikke enighed mellem de faste medlemmer, træffes
beslutningen af opmanden. Nævnets beslutning indgår herefter i de videre forhandlinger og i givet fald som præjudicielt element i en
sag om hovedaftalens § 3.

3. Nævnet afgør ikke, hvad der på det pågældende overenskomstområde er rette sammenligningsområde i henhold til hovedaftalen.
Dette spørgsmål, som henhører under Arbejdsretten, skal være afgjort forud for behandling i sammenligningsnævnet.

4. Nævnet kan i enighed i konkrete sager træffe beslutning om at supplere sig med statistisk ekspertise. Sagerne forelægges for
nævnet af repræsentanter for de implicerede parter.

5. Nævnets beslutning skal foreligge skriftligt og begrundet.

Albertslund, den 23. april 1993

Landsorganisationen i Danmark Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger

Bilag til Hovedaftale af 22. april 1993

P R O T O K O L L A T

I tilknytning til den mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) indgåede
nye Hovedaftale, er der mellem Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK) og FDB enighed om følgende tilføjelse:

ad Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO, § 2, stk.3:

Der tilføjes:

"Bortset fra varsling af retshåndhævende arbejdsstandsning kan varsling af arbejdsstandsning dog kun finde sted til den første i en måned".

ad Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO, § 5, aftales følgende, idet parterne dog forbeholder sig ret til med 3
måneders varsel til en overenskomstperiodes udløb at optage forhandling om ændringer, uanset Hovedaftalen ikke måtte være opsagt.

Stk. 1 udgår og erstattes af følgende:

"Stk. 1a. Over for funktionærer, der indtager ledende stillinger, eller hvis dispositionsret i udstrakt grad forpligter firmaet, eller hvis
hverv, fordi det har en særlig fortrolig karakter, gør dem til arbejdsgiverens tillidsmænd, vil FDB undlade at kræve, at de ikke står
som medlemmer af HK.

Stk. 1b. Til afgørelse af uoverensstemmelser om, hvorvidt en funktionær falder ind under de i stk. 1a nævnte undtagelsesbestemmelser,
nedsættes et nævn.

Dette består af to medlemmer valgt af HK og to medlemmer valgt af FDB. Tillige vælges en suppleant for hvert af nævnets medlemmer.

Valgene gælder for tre kalenderår ad gangen.

Nævnets medlemmer udpeger i forening en opmand.

Opnås der ikke enighed om valget, indtræder som opmand præsidenten for Sø- og Handelsretten eller en af ham udpeget juridisk
dommer.

Stk. 1c. HK anerkender, at Funktionærforeningen i FDB, Foreningen af FDB-uddelere og Danmarks Uddelerforening har
forhandlingsret indenfor deres respektive områder.

HK giver - jfr. Hovedaftalen mellem LO og FDB, § 2 - tilsagn om ikke at ville forhandle løn- og arbejdsforhold for enkeltmedlemmer
eller enkeltgrupper af medlemmer i de tre nævnte foreninger.

HK vil, bortset fra foranstående, ikke kræve overordnede stillinger omfattet af kollektiv overenskomst med HK".

Albertslund, den 22. april 1993

Handels- og Kontorfunktionærernes Fællesforeningen for

Forbund i Danmark Danmarks Brugsforeninger

(sign. Øjvind Bejstrup) (sign. Hans Havsager)


NORM FOR REGLER FOR BEHANDLING AF FAGLIG STRID

Norm for regler for behandling af faglig strid udarbejdet af "Fællesudvalget af 17. august 1908", godkendt af Dansk
Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund (LO) i 1910.

§ 1

Undertegnede organisationer er enige om, at enhver uenighed af faglig karakter bør søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift,
efter nedenstående regler.

Mægling skal i alle tilfælde - jf. dog § 5 - foretages, såfremt en af parterne forlanger det.

§ 2

Mæglingsudvalget skal bestå af medlemmer, hvoraf vælges af

________________________________________________________________

________________________________________________________________

og af ____________________________________________________________

§ 3

Når en organisation på et af sine medlemmers vegne begærer mægling afholdt, skal mæglingsudvalget træde sammen til forhandling,
i København inden for en frist af 3 hverdage og i provinserne inden for en frist af 5 hverdage.

Mæglingen foretages så vidt muligt på stedet, hvor uenigheden er opstået, og således at repræsentanter for de stridende parter kan
tilkaldes.

Samtidig med, at en organisation begærer mægling afholdt, skal den meddele den anden organisation, hvem der på dens vegne vil
deltage i mæglingen. Den anden organisation er derefter forpligtet til så snart som muligt at give den klagende organisation en
tilsvarende meddelelse om navnet på sin repræsentant ved mæglings-mødet.

§ 4

Opnås der ikke ved mægling en løsning af striden, skal mæglingsudvalget straks henvise sagen til videre behandling mellem de
undertegnede organisationer.

Forhandlingerne mellem organisationerne skal tage deres begyndelse inden for de samme tidsfrister, som er nævnt i § 3.

§ 5

Lykkes det heller ikke på denne måde at opnå enighed, skal sagen, for så vidt den angår forståelsen af en foreliggende priskurant
med almindelige bestemmelser eller en almindelig mellem organisationerne bestående overenskomst, forelægges en voldgiftsret til
afgørelse, hvis en af organisationerne forlanger det, og ingen arbejds-standsning som følge af en sådan uenighed må finde sted, før de
nævnte regler er iagttaget.

I alle andre tilfælde skal mægling (jf. §§ 3 og 4) forsøges, forinden arbejdsstandsning iværksættes - medmindre der indtræder
betalingsstandsning eller hensynet til liv, velfærd eller ære afgiver tvingende grunde til at standse arbejdet, forinden mægling kan
foretages, ligesom uenigheden kan indankes for en voldgiftsret, hvis begge parter er enige derom.

Opnås i sidstnævnte tilfælde ikke enighed om at lade sagen afgøre ved voldgift, har begge organisationerne ret til gennem anvendelse
af arbejdsstandsning at søge at føre deres krav igennem.

Vægrer en af parterne sig ved at lade sagen afgøre ved voldgift under påberåbelse af, at den foreliggende strid ikke angår forståelse
af en mellem parterne bestående overenskomst, kan hver af parterne gennem sin hovedorganisation (henholdsvis Arbejdsgiverforeningen
og De samvirkende Fagforbund) indanke spørgsmålet om vægringens berettigelse for Den faste Voldgiftsret (fra 21. april 1964
Arbejdsretten).

§ 6

Er der enighed om at henvise en sag til voldgift, skal denne bestå af

medlemmer, hvoraf vælges af ________________________________________

________________________________________________________________

og af____________________________________________________________

samt en opmand, som vælges af voldgiftsrettens medlemmer.

Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode

________________________________________________________________

________________________________________________________________

om at udnævne ham.

§ 7

Voldgiftsretten skal som regel træde sammen, senest 6 dage efter at den er påkaldt. Opmanden fungerer som rettens formand samt
leder og deltager i dets forhandlinger. Sagen går efter disses afslutning til afgørelse ved simpel stemmeflerhed mellem
voldgiftsmændene. Kan stemmeflerhed ikke opnås, afgøres sagen af opmanden.

Over rettens forhandlinger føres en protokol, der efter hver sags afslutning underskrives af samtlige medlemmer af retten, også af
opmanden, såfremt han har voteret i sagen.

Voldgiftsretten tilstiller begge parter meddelelse om sin eller opmandens kendelse.

Kendelsen skal være afsagt senest 14 dage efter, at sagen er indgivet til retten.

§ 8

Forinden voldgiftsretten indkaldes, skal hver af de stridende parter skriftligt forpligte sig til uvægerligt at efterkommer voldgiftsrettens
kendelse.

§ 9

Til dækning af udgifter, som måtte foranlediges ved voldgiftsrettens virksomhed, deponeres der af hver af de to parter et lige stort
beløb. Retten tager i sit første møde beslutning om størrelsen af dette beløb, som ikke må være under kr. og ikke større end kr. .

Beløbene kan, hvis det senere måtte vise sig fornødent, forlanges forøget. Voldgiftsretten bestemmer, hvilken af parterne der skal
betale sagens omkostninger; de herefter tiloversblevne beløb tilbagebetales parterne.

§ 10

Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om et spørgsmål vedrørende
arbejdsforholdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har personlig interesse.

§ 11

Nærværende regler indskrænker ikke de to organisationers eller deres medlemmers ret til, uden forudgående mægling og voldgift, at
deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller De samvirkende Fagforbund (jf. overenskomsten
af 5. september 1899, andet stykke (nu Hoved-aftalen af 31. oktober 1973, § 2)).



FORRETNINGSORDEN FOR AFSKEDIGELSESNÆVNET
MELLEM BRUGSFORENINGSBEVÆGELSENS ARBEJDSGIVERORGANISATION (BBA)
OG LANDSORGANISATIONEN I DANMARK (LO)

(med korrektioner af 27. marts 2007)

På baggrund af hovedaftale af 10. maj 1990 mellem parterne (med ændringer af 22. april 1993) nedsættes et afskedigelsesnævn til
behandling af sager i henhold til den tiltrådte hovedaftales §4, stk. 3.

Nævnet kan også behandle sager med påstand om afskedigelse i strid med lov om ligebehandling af mænd og kvinder m.h.t.
beskæftigelse og barselsorlov.

BBA og LO fastsætter hermed følgende forretningsorden for Afskedigelsesnævnet.

§ 1

Parterne udpeger i fællesskab en fast formand og opmand, som skal opfylde betingelserne for at udpeges til dommer ved de ordinære
domstole. Opnås der ikke enighed om valget, anmoder parterne Arbejdsrettens formandskab om at udpege opmanden.

Udover den faste formand og opmand består afskedigelsesnævnet af 2 medlemmer udpeget af BBA, 1 medlem udpeget af
pågældende fagforbund og 1 medlem udpeget af LO.

§ 2

Stk. 1. Sag for Afskedigelsesnævnet anlægges ved indgivelse af klageskrift til Afskedigelsesnævnets sekretariat.

Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde:

a. En udførlig fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes

b. Klagerens påstand

c. Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig, herunder oplysninger om de(n) afskedigede
lønmodtager(e)s gennemsnitlige løn, og om tidspunktet for afslutningen af den organisationsmæssige forhandling

Stk. 3. Klageskriftet skal ledsages af meddelelse om, hvem fagforbundet udpeger som medlemmer af Afskedigelsesnævnet.

Stk. 4.

a. Klageskriftet med bilag skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat i hænde inden for en frist af 15 dage efter afslutningen af
fagforbundets forhandling med BBA. Samtidig tilsendes LO genpart heraf. Er 15.-dagen en lørdag eller en helligdag forlænges
fristen til førstkommende hverdag.

b. Overskrides fristen afvises sagen efter påstand herom, og det samme gælder, såfremt den i Hovedaftalen mellem DA og
LO § 4, stk. 3 b, nævnte frist på 14 kalenderdage til afslutning af lokalforhandling om afskedigelsen overskrides, medmindre
overskridelsen er begrundet i forhold på arbejdsgiversiden.

§ 3

Afskedigelsesnævnets sekretariat indkalder efter modtagelsen af klageskrift til forberedende møde, der skal afholdes senest 7 dage
efter klagens modtagelse, såfremt der i klagen er nedlagt påstand om underkendelse af afskedigelsen og ellers snarest gørligt.
Er 7. dagen en lørdag, søndag eller helligdag forlænges fristen til førstkommende hverdag. I det forberedende møde deltager de(n)
afskedigede medarbejder(e) samt en repræsentant for pågældende forbund, arbejdssted, LO og BBA.

§ 4

Stk. 1. BBA afgiver svarskrift, der skal indeholde:

a. BBA’s påstand

b. En udførlig fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes

c. Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som BBA agter at påberåbe sig

Stk. 2. Svarskriftet skal ledsages af meddelelse om, hvem BBA udpeger som medlemmer af Afskedigelsesnævnet.

Stk. 3. Svarskriftet skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat i hænde inden for en frist af 15 dage fra afholdelse af det
forberedende møde.

§ 5

Parterne har adgang til at udveksle yderligere processkrifter og bilag.

§ 6

Klageskrift, svarskrift og eventuelle yderligere processkrifter samt bilag indsendes af parterne i 10 eksemplarer til
Afskedigelsesnævnets sekretariat, som løbende fremsender det indkomne til Nævnets medlemmer, og når svarskrift foreligger,
anmoder opmanden om forslag til datoer for den mundtlige forhandling.

§ 7

Forlig indgået for Afskedigelsesnævnet har ikke præjudicerende virkning og kan ikke påberåbes under procedure.

§ 8

Stk. 1 Forhandling af sager for Afskedigelsesnævnet sker ved mundtlig procedure, som afholdes snarest muligt. Sager, i hvilke der
nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende
arbejdstagers opsigelsesvarsel.

Stk. 2 Møder i Afskedigelsesnævnet afholdes hos BBA, Roskildevej 65, 2620 Albertslund.

§ 9

Stk. 1 Hver part bærer sine sagsomkostninger og betaler halvdelen af formandens honorar og udgifter. BBA og LO hæfter for
sagens omkostninger.

Stk. 2 Øvrige omkostninger ved Afskedigelsesnævnets virksomhed afholdes af BBA og LO og fordeles ligeligt imellem disse.

§ 10

Afskedigelsesnævnets sekretariats adresse:

Afskedigelsesnævnets sekretariat

c/o Coop Danmark HR-afdelingen

Roskildevej 65

2620 Albertslund

Albertslund, den 27. marts 2007

Landsorganisationen i Danmark Brugsforeningsbevægelsens
Arbejdsgiverorganisation


AFSKEDIGELSESNÆVN

I henhold til Hovedaftalen mellem LO og BBA er der nedsat et afskedigelsesnævn.

Afskedigelsesnævnet består for tiden af:

Fra BBA: 1 repræsentant fra BBA
Ledelsesrepræsentant fra respektive område

Fra LO: Sekretær Finn Sørensen, LO
1 repræsentant fra respektive forbund


AFTALE OM OPLYSNINGS- OG UDDANNELSESFONDEN

Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation (BBA) yder i lighed med virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
bidrag til den oplysnings- og uddannelsesfond, som er oprettet ved aftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og DA.

BBA’s bidrag udgør pr. 1. juni 2005 i alt 28,5 øre pr. præsteret arbejdstime og fra 1. januar 2008 i alt 31 øre pr. arbejdstime.

BBA’s bidrag til uddannelsesfonden opkræves halvårsvis bagud af oplysnings- og uddannelsesfonden.

BBA modtager til disposition for egne uddannelser 1/4 af bidraget, og LO 3/4.

Albertslund, den 27. marts 2007

Landsorganisationen i Danmark Brugsforeningsbevægelsens
Arbejdsgiverorganisation

Til toppen