En ny Mulighedserklæring erstatter den 5. oktober 2009 lægeerklæringen om uarbejdsdygtighed, som hidtil har været brugt ved sygemeldinger. Mulighedserklæringen sætter fokus på, hvilke muligheder den syge har for at fortsætte med at arbejde under sygdommen. Målet er at undgå, at så mange sygemeldte ryger helt ud af arbejdsmarkedet.
Leder og medarbejder udfylder sammen den ene del af den nye lægeerklæring, Mulighedserklæringen. Erklæringen skal hjælpe leder og medarbejder med at finde mulighederne for, at den syge kan blive på arbejdsmarkedet.
Den nye mulighedserklæring fokuserer på det, man kan under sin sygdom, i stedet for på det man ikke kan. Ny viden viser nemlig, at det tit er gavnligt at være aktiv, mens man er syg. Det kan forkorte sygdomsperioden, hvis man holder sig i gang og gør så meget som muligt af det, man plejer, frem for at lægge sig i sengen og vente på, at sygdommen går over.

Ny viden: Jo mere aktiv, jo større chance for at komme tilbage
Mulighedserklæringen er et led i indsatsen for at mindske sygefraværet, som har enorme omkostninger - både for den enkelte sygemeldte og for samfundet. Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem antallet af sygedage og risikoen for, at den sygemeldte aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Hver femte, der har været sygemeldt i mere end et år, ender med en førtidspension.
Den nye viden betyder en helt ny måde at tænke sygefravær på. Tankegangen ligger bag hele indsatsen for at nedbringe sygefraværet og betyder, at vi skal vænne os af med automatisk at sætte lighedstegn mellem det at være ramt af sygdom og det at blive hjemme fra arbejde.
En del sygemeldte kan godt passe deres arbejde delvist under et sygdomsforløb, hvis arbejdstid og opgaver tilpasses deres situation. For mange vil det være en lettelse at holde fast i en hverdag med arbejde, hvor sygdommen ikke fylder det hele. Ved bevidst at tænke i muligheder frem for begrænsninger bliver det lettere for den sygemeldte at bevare sin tilknytning til arbejdspladsen - selv om det i en periode måske er på nogle lidt andre vilkår end før sygemeldingen.

Mulighedserklæringen giver overblik og fjerner usikkerhed
Mulighedserklæringen kan bruges til at få overblik over mulighederne for, at medarbejderen i sygdomsperioden måske arbejder hjemme, arbejder på nedsat tid eller i nogle andre funktioner end sædvanligt. Erklæringen kan bruges, når der er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen kan varetage, eller hvilke hensyn der skal tages, for at medarbejderen kan genoptage arbejdet på enten fuld- eller deltid.
Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del udfylder arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab på baggrund af en samtale. Den beskriver, hvordan medarbejderens funktioner er nedsat på grund af sygdommen, hvilke af medarbejderens jobfunktioner der er påvirket af sygdommen, og hvilke initiativer arbejdsgiveren og medarbejderen eventuelt har aftalt for at skåne medarbejderen.

Lægen udfylder anden del af erklæringen
Den sygemeldte henvender sig derefter til sin egen læge, som udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med den sygemeldte og oplysningerne fra den første del. Lægen vurderer beskrivelsen af medarbejderens nedsatte funktioner og mulighederne for at arbejde. Lægen vurderer også, hvor lang tid det må forventes, at arbejdet skal tilpasses, eller hvor længe det er nødvendigt, at medarbejderen er helt eller delvist fraværende fra sit arbejde.
Arbejdsgiveren kan forlange, at mulighedserklæringen bliver udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i en medarbejders sygeforløb eller i tilknytning til et forløb, hvor medarbejderen gentagne gange er sygemeldt. Medarbejderen har pligt til - hvis sygdommen tillader det - at deltage, når arbejdsgiver indkalder til samtale for at begynde at udarbejde mulighedserklæringen. Arbejdsgiveren betaler for lægeerklæringen.
Mulighedserklæringen er udarbejdet af Lægeforeningens Attestudvalg i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedets parter har været inddraget i arbejdet.

Et led i forliget om sygefravær
Den nye erklæring er et led i et forlig om sygefravær, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, De Radikale og Liberal Alliance i november 2008. Med forliget godkendte partierne den trepartsaftale, som regeringen havde indgået med arbejdsmarkedets parter et par måneder tidligere.